Sklerodermi og dermatomyositis – autoimmune sygdomme i hud, bindevæv og muskler "støtte" homøopati efter Dr. Banerji

Dr. Banerji-protokoller

Sklerodermi og dermatomyositis – autoimmune sygdomme i hud, bindevæv og muskler

Sklerodermi (Sclerodermia) og Dermatomyositis er sjældne, kronisk inflammatoriske autoimmune sygdomme. Begge kan forårsage karakteristiske hudforandringer, men adskiller sig dog tydeligt med hensyn til deres opståen og de primært berørte organer.

Ved sklerodermi er forhærdning og fortykkelse af hud og bindevæv i forgrunden. Ved dermatomyositis drejer det sig først og fremmest om en inflammatorisk sygdom i hud og muskler, som typisk kan være ledsaget af muskelsvaghed.

Sklerodermi – forhærdning af hud og bindevæv

Betegnelsen sklerodermi omfatter forskellige sygdomsformer, hvor der opstår en overdreven dannelse og aflejring af kollagen. Derved kan hud og bindevæv gradvist fortykkes og forhærdes.

Grundlæggende skelnes der mellem en lokaliseret sklerodermi (morphea) og en systemisk sklerose .

Lokaliseret sklerodermi – morphea

Ved morphea er sygdommen hovedsageligt begrænset til huden og delvist det underliggende væv.

Typisk kan være:

• først rødlige eller violette hudområder

• senere tiltagende forhærdning

• hvidlige eller elfenbensfarvede områder

• glinsende og stram hud

• pigmentforandringer

• nedsat behåring i det berørte område

• ved dybere former involvering af underhudsvævet

Den lokaliserede sklerodermi fører normalt ikke til den for systemisk sklerose typiske involvering af indre organer.

Systemisk sklerose

Den systemiske sklerose er en autoimmun bindevævssygdom, hvor der ud over huden også kan være blodkar og indre organer berørt.

Typiske hudforandringer er:

• hævede fingre i det tidlige stadium

• tiltagende hudfortykkelse og -forhærdning

• stram hud på fingre og hænder

• nedsat bevægelighed i fingrene

• forandringer i ansigtet

• små udvidede hudkar (teleangiektasier)

• smertefulde små sår på fingerspidserne

Raynaud-syndrom

Et meget hyppigt symptom på systemisk sklerose er Raynaud-fænomenet.

Ved kulde eller stress kan de små blodkar i fingrene trække sig kraftigt sammen. Fingrene kan først blive hvide, derefter blålige og ved genoptaget blodgennemstrømning rødlige.

Ved udtalt karinvolvering kan smertefulde fingerkuppeulcerationer opstå.

Involvering af indre organer

Ved systemisk sklerose kan blandt andet følgende være berørt:

• spiserør og mave-tarm-kanal

• lunger

• hjerte

• nyrer

• blodkar

Mulige komplikationer er for eksempel refluxgener, interstitiel lungesygdom, pulmonal hypertension og i sjældne tilfælde en sklerodermisk nyrekrise.

Dermatomyositis – inflammation i hud og muskler

Den dermatomyositis er en autoimmun inflammatorisk sygdom, hvor karakteristiske hudforandringer kan optræde sammen med en inflammatorisk muskelsygdom.

Typisk er en oftest symmetrisk Muskelsvaghed i den kropsnære muskulatur.

Ramte kan for eksempel have svært ved:

• at gå op ad trapper

• at rejse sig fra en stol

• at løfte armene over hovedet

• at tage genstande ned fra højere placerede hylder

• at vaske eller rede hår

Muskelsmerter kan forekomme, men muskelsvagheden er ofte mere fremtrædende.

Typiske hudforandringer ved dermatomyositis

Karakteristisk kan være:

• rødligt-violette hudforandringer

• violet misfarvning og hævelse af øjenlågene

• såkaldte Gottron-papler over finger- og håndleddene

• rødlige forandringer over albuer og knæ

• hudforandringer i ansigtet

• udslet i området ved hals, dekolletage, skuldre og ryg

• øget lysfølsomhed i huden

• forandringer af neglefoldene

Hudsymptomerne kan delvist allerede optræde, før en tydelig muskelsvaghed bliver mærkbar.

Amyopatisk dermatomyositis

Ved en klinisk amyopatisk dermatomyositis kan typiske hudforandringer være til stede, uden at der først kan påvises en udtalt muskelsvaghed.

Også denne form bør overvåges omhyggeligt medicinsk, da yderligere organinvolvering er mulig.

Lungeinvolvering

Ved dermatomyositis kan en interstitiel lungesygdom optræde. Den kan vise sig ved tør hoste, åndenød eller nedsat belastningsevne.

Visse autoantistoffer er forbundet med en øget risiko for bestemte lungeforløb.

Dermatomyositis og tumorsygdomme

Hos voksne patienter er der ved visse former for dermatomyositis en øget risiko for samtidigt bestående eller senere opstående tumorsygdomme.

Det betyder ikke, at enhver patient med dermatomyositis har en kræftsygdom. Afhængigt af alder, gener, antistofprofil og yderligere risikofaktorer kan der dog anbefales en tilsvarende lægelig forebyggelse og tumorudredning.

Diagnose

Ved mistanke om sklerodermi eller dermatomyositis kan forskellige undersøgelser være nødvendige afhængigt af sygdomsbilledet.

Det kan for eksempel omfatte:

• dermatologisk og reumatologisk undersøgelse

• blodprøver inklusive autoantistoffer

• kapillærmikroskopi ved mistanke om systemisk sklerose

• lungefunktionsprøve

• billeddannende undersøgelser af lunger og indre organer

• ved dermatomyositis bestemmelse af muskelenzyner som CK

• MR af muskulaturen

• elektromyografi i udvalgte tilfælde

• hud- eller muskelbiopsi

En præcis diagnose er vigtig, da behandling og forløb af de forskellige sygdomsformer afviger betydeligt fra hinanden.

Behandling af sklerodermi

Behandlingen afhænger af, om der er tale om en lokaliseret eller systemisk sygdom, og hvilke organer der er påvirket.

Afhængigt af situationen kan følgende anvendes:

• lokale betændelsesdæmpende behandlinger

• fototerapi ved bestemte former for morphea

• immunmodulerende eller immunsupprimerende lægemidler

• karudvidende lægemidler ved Raynauds syndrom

• behandling af refluksgener

• målrettet behandling af lunge- eller karinvolvering

• Fysioterapi og bevægelsesterapi

Ved systemisk sklerose er regelmæssig kontrol af mulig organinvolvering særligt vigtig.

Behandling af dermatomyositis

Afhængigt af sværhedsgraden kan følgende anvendes:

• Kortikosteroider

• immunmodulerende eller immunsupprimerende lægemidler

• intravenøse immunglobuliner i visse situationer

• målrettede moderne immunterapier

• Fysioterapi og tilpasset bevægelsesterapi

• konsekvent UV-beskyttelse ved lysfølsomme hudforandringer

Ved lunge-, synke- eller udtalt muskelinvolvering er en særligt omhyggelig speciallægebehandling nødvendig.

Homøopati efter Dr. Banerji

I homøopatien efter Dr. Banerji anvendes ved forskellige kroniske hud-, bindevævs- og muskelgener fastlagte homøopatiske lægemidler og potenser efter Banerji-protokollerne.

En pålidelig behandling af sklerodermi, systemisk sklerose eller dermatomyositis med homøopatiske midler er ikke videnskabeligt dokumenteret.

Da begge sygdomme påvirker indre organer og i nogle tilfælde kan forårsage alvorlige komplikationer, må en nødvendig dermatologisk, reumatologisk eller internmedicinsk diagnostik og behandling ikke erstattes eller forsinkes.

Vigtig information

Ved sklerodermi eller dermatomyositis bør især nyopstået åndenød, tør hoste, synkebesvær, hurtigt tiltagende muskelsvaghed, smertefulde eller dårligt helende sår på fingrene samt andre tegn på organinvolvering snarest afklares lægeligt.

Ved systemisk sklerose kan en pludselig markant blodtryksstigning, stærke hovedpine eller en forværring af nyrefunktionen være tegn på en sjælden, men farlig sklerodermisk nyrekrise og kræver øjeblikkelig lægelig afklaring.

Oplysningerne på denne side tjener udelukkende til generel information og erstatter ikke lægelig rådgivning, diagnosticering eller behandling.

Indholdsstoffer: Thuya, Hypericum, Arsenicum album